Krogsbølle Kirke Krogsb.sogn,skam herred
Krogsbølle Kirke Krogsb.sogn,skam herred

Krogsbølle kirke
Krogsbølle sogn er Fyn's nordligste sogn. I 1781 blev Kørup og Hundstrup menigheder slået sammen til et
sogn med Krogsbølle kirke som sognekirke.
Navnet Krogsbølle træffes først i 1409 som Krogsbolæ. Bolæ betyder bolig, og Krog = Krokrer er et
mandsnavn. I 1428 skrives det Kroghsbøle og i 1431 som Kroxbole. Det har muligvis været en gård, der har
givet navn til kirken, idet ridder Bjørg Olufsen i 1409 omtales som ejer af 'den gaard Krogsbolæ'.
Den nuværende kirkes ældste dele stammer fra den store kirkebygningstid omkring 1200-tallet. Den er
delvis bygget at tilhugne - flere steder dobbeltprofilerede - granitkvadre, og den oprindelige byggestil har
været den romanske. I korets nord- og sydsider ses nu tilmurede romanske vinduer. I øvrigt er der hist og
her i kirkens mure indsat tilfældigt anbragte tilhuggede kvadre. Kirken er oprindeligt indviet til Sankt
Nikolaus, sømændenes skytshelgen, noget der kan skyldes den nære beliggenhed ved havet, hvilket
formodentlig også har betydet, at den har været brugt som vartegn for skibsfarten - måske især i den tid, da
Bogense var overfartsbyen til Jylland.
I 1589 skriver daværende biskop, Jakob Madsen, i sin visitatsbog om kirken, at den har et tårn, der er
tegltækt, resten med bly, og at det regner ned i tårnet. I tårnrummet er et fjæleloft af fyr, 4 hvælvinger, 2
klokker og skønne nye stole af fyr. På karlestolene stod der M. P. (Mourits Podebusk), og på kvindestolene
M. S. (Magdalene Sehested). Derimod er biskoppen ikke begejstret for altertavlen, som er en slem gammel
tavle, men prædikestolen var smuk. På det tidspunkt var der en gammel blå fløjlsmessehagel, som senere
udskiftedes med en rød.
Ved Jakob Madsens næste besøg i 1602 var der kommet en smuk tavle på alteret. Det er formodentlig den,
der i en beskrivelse fra omkring 1706 omtales således:Altertavle af 3 plader, på den øverste en due med
udslagne vinger, på den mellemste Kristus korsfæstet med Jesu moder, Maria og Johannes ved korset og
årstallet 1598. Nederste plade var Kristus opstanden med sejrsfane i hånden stående på gravstenen.
Der var inskriptioner på begge sider af altertavlen: på den ene side Fadervor og på den anden
.nadverindstiftelsesordene. Prædikestolen stod på det tidspunkt midt over kirkegulvet og skilte derved kor
og skib. Den har formodentlig stået i siden af koråbningen. Da prædikestolen var skænket af ovennævnte
ejere af Kørup, bar den også deres initialer: M. P. B. og F. M. S. (F=frau). Fra 1592 stammer den kalk og
'brikke', der stadig bruges ved altergang, den bærer initialerne: K. P. S. (Klaus Podebusk) og S. V. S.
(Sophie Ulfsstrand). Sølvdåbskanden, der har afløst den oprindelige tinkande, som stadig findes i rken, er
skænket i 1932 af den sidste grevinde af Petersdorff. Den indvendigt forgyldte alterkande er skænket til
kirken af Joakim Godske Molkte fra Egebjerggård i 1788.
I 1839 - muligvis tidligere - er det oprindelige tårn blevet nedrevet til taghøjde, og i dette år påbegyndtes en
større restaurering af kirken af kirkeejeren, greve Gregers Petersdorff fra Einsidelsborg (Egebjerggård).
Tårnet blev opmuret fra grunden op ad den oprindelige vestgavl, og der blev i indgangen indrettet våbenhus
(som alle andre kirker havde også denne kirke tidligere en sydlig indgang for mændene og en nordlig for
kvinderne). Der kom et nyt alter og altertavle: Kristus i Getsemane havde (denne findes nu i Bederslev
kirke). Der kom en ny prædikestol, nye lukkede stole og pulpitur i vestenden af kirken. Endvidere blev
midtergangen belagt med fliser. Denne restaurerede kirke blev indviet 1. Søndag efter påske 1841.
I 1846 kom den nuværende altertavle til - skænket af greve Ulrik Petersdorff, og det nye alter var prydet
foran med rødt fløjl med troens, håbets og kærlighedens symboler. Alterbilledet er malt af en ukendt
kunstner, om hvem det kun vides, at han hed Andersen. Det af orgelbygger P. U. F. Demant i 1845 byggede
orgel, der stadig anvendes, blev skænket af samme greve. Orglet har 5 stemmer på ét manual med
toneomfanget G-C. Dispositionen er Fugara 8', Tectus 8', Principal 4', Fløjte 4', Octav 2'. Ved en
restaurering af orglet i 1971 fandt orgelbygger Walter Frobenius følgende indskrift i vindladen:Dette Orgel
byggedes 1845 af min nu afdøde Fader i Dalum Mølle. Ombyggedes 1874 bibeholdt Orgelhus, Klaviatur og
Tectus 8', Fløjte 4'. Aarhus d. 19. Mai 1874, J. A. Demant.
Den gamle trædebælg fra 1845, der har sørget for orglets luftforsyning indtil 1951, kan stadig ses på loftet
over våbenhuset.
Den 26. Juni 1932 skænkede lensgrevinde Jeromia Petersdorff (født Bille Brahe Selby) kirken en smuk
sølvdåbskande i anledning af 100-årsdagen for hendes mands, lensgreve Christian Alexander Petersdorff's
fødsel. På kirkegården findes gravstederne over disse og flere andre af Egebjerggårds (Einsidelborgs)
tidligere ejere.
Kirkens døbefont er formodentlig den originale fra ca. 1200.
I 1938 gennemgik kirken påny en restaurering, hvorved det meget smukke krucifiks, der stammer fra den
nedrevne Kørup kirke, blev restaureret af Nationalmuseet, og derpå ophængt i koret. Prædikestol og
stolestader blev malet med Petersdorff'ernes våbenfarver: rød, blå og gylden. Altertæppet med juleroser,
påskeliljer og pinseliljer blev syet af damer fra sognet.
I 1958 gennemgik kirken den sidste restaurering. Det smukke krucifiks blev flyttet ned over døbefonten,
gipsrelieffet af Hans Tausen (skænket til kirken i 1896) blev flyttet fra korbuen til sin nuværende plads
nederst i kirken og prædikestolen, der hidtil havde været betrukket med rødt fløjl, blev forsynet med et læn
af massivt egetræ og flyttet hen på sin nuværende plads. Såvel prædikestol som alterskranke og
altertavlens udenomsværker blev restaureret af sagkyndige fra Nationalmuseet. Et par år senere
skænkede daværende godsejer Christensen, Egebjerggård, nye lysekroner til kirken.
I tårnet hænger i dag 2 klokker, men sådan har det ikke altid været, idet enkelte optegnelser til tider kun
angiver 1 klokke. Den store klokke er ifølge den middelalderlatinske indskrift støbt til Jerne kirke ved Esbjerg
i 1420. Man har gættet på, at den er havnet her, efter at den har været indsamlet til kanonstøberi, men efter
at krisen har været overstået, er den blevet solgt for højeste bud. Den lille klokke er støbt til Krogsbølle kirke
i 1821.


Hans Ove Hansen
Signe Mathæa Petra Marie Hansen
Peter Mortensen
Egon Johannes Hansen
Knud Hansen
Jan Erling Hansen
Morten Biel Hansen
Ulrik Biel Hansen
Christine (Kitte) Rasmussen
Ruth Jensen
Peder Henning Jensen
Hanne Jensen
Gordon Tormod Jørgensen
Johanne Marie Hansen
Hans Ulrik Hansen
Svend Ragner Hansen
Martin Johannes Hansen
Karl Krestian Johannes Ulriksen
Ane Birthe Katrine Madsen
Christiane Elise Marie Madsen
Birthe Hallberg
Joe Hallberg
Anette Hallberg
Johannes Martin Hansen
Rasmus Hansen
Birtha Marie Ulriksen
Jørgen Chr. Larsen

Win-Family v.6.0Webmaster -------- 14-12-1999